Niko vacancy search engine

Niko søger en projektrådgiver til DK Øst (Sjælland)


Vacancy details

General information

Reference

2023-109  

Position description

Job title

Niko søger en projektrådgiver til DK Øst (Sjælland)

Contract

Permanent contract

Contractual hours

Full-time

Job description

Niko er en international familieejet virksomhed, der producerer og sælger veldesignede, intuitive og brugervenlige løsninger i form af sensorer, lysstyring, smarthome og adgangskontrol, der får bygninger til at fungere bedre. Inspireret? Så vil du måske være en del af Niko.

Vi søger en teknisk stærk, selvstændig og imødekommende projektrådgiver til vores danske salgsafdeling, der skal være med til at styrke vores promovering og salg af Nikos danske produktprogram til målgruppen rådgivere og kommuner.

Som projektrådgiver bliver dit ansvar at arbejde aktivt med vores salgsstrategi i dit geografiske område. Du skal besøge rådgivere og kommuner med henblik på at sikre, at Niko er deres foretrukne leverandør.

Derudover bliver dine nøgleopgaver:

  • Sikre Nikos position på projektmarkedet gennem leadgenerering, presales, in-sales, opfølgning og eksekvering.
  • Træne målgruppen i Niko produkter
  • Sørge for, at Niko er den foretrukne leverandør
  • Introducere nye produkter / implementere kampagner
  • Organisere møder, workshops og kurser.
  • Deltage på messer og minimesser
  • Registrere besøg i CRM-systemet
  • Løbende opdaterer virksomheder og kontakter i CRM med internt salg
  • Foretage struktureret projektopfølgning og registrere dette i CRM
  • Indsamle og formidle markeds- og konkurrentinformation

 

Du kører ud fra din egen bopæl, hvorfra du geografisk vil varetage salget på Sjælland. Du vil være selvkørende i området, og skal være i stand til at planlægge dine egne besøg. Hos Niko vil du blive en del af et salgsteam med 9 engagerede og dygtige kollegaer, og du vil referere til Sales Manager Denmark hos Niko Nordics i Sønderborg.

 

Profile

Du har en teknisk uddannelse som elektriker eller installatør, gerne kombineret med kommerciel efteruddannelse eller erfaring. Med fordel har du nogle års erfaring fra en lignende stilling med teknisk salg, men det er ikke et krav. Derudover besidder du følgende kompetencer:

-        Stærk teknisk forståelse både på produkter men også lovgivning

-        Målrettet og stort drive

-        Gode præsentations- og formidlingsevner

-        Behersker engelsk mundtligt og skriftligt

-        Teamorienteret
 

På det personlige plan har du en stor passion for dit arbejdsområde, du kan godt lide at nørde med tingene og du holder dig opdateret i forhold til kunder, konkurrenter og markedet. Du er imødekommende og tillidsskabende i din fremtoning samt drevet af at skabe både resultater og langvarige relationer. Din forståelse og interesse for målgruppen afspejles i god forberedelse, rådgivning og produktpræsentationer. Du har høj faglighed og formår samtidig at formidle teknisk stof på en forståelig måde.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Michael Hawaleschka, tlf. +45 4092 4726, eller HR Partner René Marc Petersen, tlf. +45 2279 4726.

We offer

Vi får bygninger til at fungere bedre!

Niko er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Sint-Niklaas, Belgien, der udvikler og producerer afbrydermateriel, lysstyring og boligautomatisering. Vores løsninger minimerer energiforbruget og giver øget brugerkomfort. Niko Group beskæftiger mere end 700 medarbejdere i 10 lande. Niko Nordics i Sønderborg er kompetencecenter for sensorer og varetager samtidig salg og distribution i Danmark, Sverige og Norge af koncernens produktprogram.

Et godt sted at arbejde

Hos Niko får du mulighed for at udfolde dine evner på en højteknologisk og innovativ arbejdsplads. Vi lægger vægt på at skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for både at anvende og styrke dine kompetencer. Vi tror på, at engagerede medarbejdere er fundamentet for den fortsatte vækst og udvikling af Niko.

Position location

Job location

Europe, Denmark

Specify region/city (if applicable)

Sjælland